Fra værestedsbruger til iværksætter

Archive for the Konkurrencen category

Ministeren i supergodt selskab

by Søren Steen Olsen on juni 4th, 2009

Socialminister Karen Ellemann fik virkelig VIP-behandling på Kontakten. Her af en af de to Super-hjælpere, der giver en superkrammer.

orginal26.jpg

Cliff Kaltoft fra LVS hilste også på.

orginal63.jpg

Finn og Lennart i Go’morgen Danmark

by Søren Steen Olsen on juni 3rd, 2009

gomorgen-danmark.JPG

Se Cecilie Frøkjærs interview med Finn Knudsen og Lennart Lajboschitz her.

“Og så til Tingbjerg…”

by Søren Steen Olsen on juni 3rd, 2009

TV2-Lorrys indslag om overrækkelsen af prisen i går.

tv2-lorry-klip.JPG

OBS! Vinderpræsentationen starter kl. 13.30

by Søren Steen Olsen on juni 1st, 2009

Vi har været nødt til at fremrykke tirsdagens arrangement, hvor socialminister Karen Ellemann præsenterer vinderen af Originalen 2009 på værestedet Kontakten i Tingbjerg.

Det starter kl. 13.30, og ikke som tidligere annonceret kl. 14.

Her er det endelige program for eftermiddagen. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt. (Der vil bl.a. være pindemadder med rødgrød og fløde! (??))

pdf-præsentation af de fire finalister

by Søren Steen Olsen on juni 1st, 2009

Vi arbejder på en film om tirsdagens begivenheder, men indtil da kan man se en pdf-præsentation af de fire finalister - her!

“Ti stille” - et plaster på sårbarheden

by Søren Steen Olsen on juni 1st, 2009

u-v-finn.JPGFinns idé om et “ti stille-plaster” var fra starten klar: Billedet af et plaster over munden, når der var mere behov for, at man skulle lytte end snakke. Men hvordan gør man en sådan ide til virkelighed? Og videre: Hvordan gør man den til et produkt, der kan sælges i butikkerne? Det er ikke ligetil og har krævet mange overvejelser for Finn sammen med hans erhvervspartner Lennart Lajboschitz fra TIGER-butikkerne.

Det er nu tæt på at kunne præsenteres i butikkerne. Det er blevet et muntert produkt, der vil få mange til at trække på smilebåndet - men det har også et vigtigt budskab: Det gælder om at tale bedre sammen. Ifølge Finn gælder det over alt i samfundet og i alle forhold. Men han tænker måske allermest på forholdet mellem børn og voksne.

Et godt tilbud til Guldborgsund kommune

by Søren Steen Olsen on juni 1st, 2009

u-v-mette.JPGMette Bramsdals projekt for et bofællesskab for psykisk sårbare bliver til noget - det siger John Jacobsens, Mettes kontakt på værestedet Den Åbne Dør i Nr. Alslev. Det er der to gode grunde til: For det første er der stor interesse blandt målgruppen. Mange har haft dårlige erfaringer med at blive isoleret i egen bolig efter en endt psykiatribehandling. For det andet er det et godt tilbud til kommunen: Hvis trivsel og tryghed bliver bedre, vil flere brugere være i stand til at holde sig fri af de værste behandlingskrævende problemer. Guldborgsund Kommunes socialpsykiatri er meget positiv overfor ideen, og har bl.a. peget på at man kan overveje mulighederne i en række ledige ældreboliger.

Og så er der måske også en tredje grund: Mette selv og hendes vilje og energi. “Jeg bakker bare op og hjælper, når der er brug for det. Flere andre brugere gør det samme. Men Mette er en ildsjæl”, siger John Jacobsen.

Vil Illums Bolighus sælge Josephs produkt?

by Søren Steen Olsen on juni 1st, 2009

u-v-joseph.JPGJoseph har været vidt omkring med sit nøgleskrin. IKEA er blevet kontaktet, og han har haft et længere møde med Illums Bolighus. Her var vurderingen meget positiv, og de hjalp med at pege på mulige producenter i Kina. Prototypen på nøgleskrinet blev derfor sendt en tur til Kina med henblik på et tilbud på produktionen. Illums Bolighus regner, hvis alt går vel, med at skrinet skal sælges for omkring kr. 900,-.  Men endnu er intet afgjort.

Ministeren præsenterer vinderen på tirsdag

by Søren Steen Olsen on maj 27th, 2009

På tirsdag den 2. juni afgøres det, hvem der er vinder af Originalen 2009. Det sker ved et stort arrangement på værestedet Kontakten i Tingbjerg. Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann præsenterer vinderen, og der vil være musik, taler og overraskelser. Og der vil ikke mindst være lejlighed til at tale med både deltagere og erhvervsgruppe.

Her er den officielle invitation.

Carsten eksperimenterer nu med mikrobølger

by Søren Steen Olsen on maj 27th, 2009

u-v-carsten.JPGCarstens nyskabelse inden for materialeteknologi har været til test på Jysk Teknologisk - nu i en opdateret version efter at Carsten har haft en del udviklingsarbejde.

Testen var helt afgørende for projektets videre gang. Siden 1986, hvor Carsten første gang fik det vurderet, er der trods alt sket en del på den materialeteknologiske front. Derfor var det med spænding, Carsten modtog den nye vurdering. Risikoen var selvfølgelig, at udviklingen havde overhalet Carstens produkt.

Men Jysk Teknologisk vurderer materialet meget positivt og har opfordret Carsten til at arbejde videre med det.  Og det gør Carsten ufortrødent. Han eksperimenterer i øjeblikket med en forbedret proces, hvor limen slet ikke er nødvendig. I stedet bruges mikrobølger til at skabe den nødvendige sammenhængskraft. Ganske innovativt!