Fra værestedsbruger til iværksætter

Et godt tilbud til Guldborgsund kommune

Posted in Ideer, Konkurrencen by Søren Steen Olsen on juni 1st, 2009

u-v-mette.JPGMette Bramsdals projekt for et bofællesskab for psykisk sårbare bliver til noget - det siger John Jacobsens, Mettes kontakt på værestedet Den Åbne Dør i Nr. Alslev. Det er der to gode grunde til: For det første er der stor interesse blandt målgruppen. Mange har haft dårlige erfaringer med at blive isoleret i egen bolig efter en endt psykiatribehandling. For det andet er det et godt tilbud til kommunen: Hvis trivsel og tryghed bliver bedre, vil flere brugere være i stand til at holde sig fri af de værste behandlingskrævende problemer. Guldborgsund Kommunes socialpsykiatri er meget positiv overfor ideen, og har bl.a. peget på at man kan overveje mulighederne i en række ledige ældreboliger.

Og så er der måske også en tredje grund: Mette selv og hendes vilje og energi. “Jeg bakker bare op og hjælper, når der er brug for det. Flere andre brugere gør det samme. Men Mette er en ildsjæl”, siger John Jacobsen.

Du kan skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen blog. Feed til denne tråd

Skriv en kommentar